Skrevet af Torsten Hartmann den 27. januar 2012

Haglöfs - Goga 3S. (Foto: Eventyrsport)
Er du på jagt efter en god sovepose, som kan holde på varmen om vinteren og modstå dansk forårs- og efterårsvejr? Da man kan få brug for en sovepose hele året rundt er det en god ide at vælge en sovepose, som kan klare flere udfordringer på en gang. Nogle soveposer er skabt til enten sommer eller vinter, men der findes også produkter som er udviklet sådan, at de kan klare forskellige årstider.
Firmaet Haglöfs har lavet soveposen Goga, som er velegnet til både forår, efterår og vinterturer. Den er fyldt med 760 g. gåsedun og har ekstra fyld i fodenden. Derudover har den et tredimensionelt formet hovedstykke, som slutter godt op om hoved og nakke, og dermed er med til at holde varmen nede i soveposen. Derudover er der en smart inderlomme til MP3. Den er velegnet til personer på op til 200 cm og vejer 1230 g. Den er vandtæt og kan klare ned til -13 grader.
Særlig god til kvinder
En anden model er Haglöfs Q 3S Fibre, som er designet specielt til kvinder, hvilket betyder, at der er ekstra vidde ved hofterne, og at den passer personer på op til 175 cm. Der er ekstra fyld i fodenden og varmekrave. Soveposen har fiberfyld, der giver en god isolering i forhold til vægten. Desuden er der løkker til ophængning, som kan bruges, når posen skal luftes på turen eller til opbevaring derhjemme.
Se flere soveposer her.
Skrevet af Torsten Hartmann den 6. januar 2012

Det er almindelig kendt, at mange børn ikke dyrker den sport, som de og deres krop har brug for. Derfor er det vigtigt, at du som forælder tænker i, hvordan du kan finde en sportsgren, som dit barn har lyst til, synes er sjov og får den nødvendige motion ud af.
Børn og sport: En god kombination
Der er mange grunde til, at det er en god idé at få dit barn til at dyrke sport. For det første udvikler sporten barnets fysiske udvikling og gennem sporten lærer barnet en masse om sociale relationer, respekt og samarbejde. Det er selvfølgelig forskelligt fra sportsgren til sportsgren, hvilke kvaliteter, barnet får ud af det, og det kan du med fordel udnytte. Vælg for eksempel en holdsport, som barnet er tryg ved, hvis du mener, at du barn kan have en tendens til at være indelukket. Bonus er, at hvis dit barn udvikler et sundt og godt forhold til sport som barn, er chancen større for, at barnet vil tage det med sig ind i sit voksne liv.
Det skal være sjovt
Det vigtigste er, at dit barn har lyst til sporten og synes, det er sjov at deltage. Derfor skal du også respektere, når barnet er gammelt nok til at udtrykke egne ønsker om hvilken sport, det skal deltage i. På hjemmesider som nysport.dk kan du finde inspiration til sportsgrene, søge på hvor dit barn kan træne og holde dig opdateret på nye sportsgrene eller arrangementer. På den måde kan du danne dig et godt overblik og finde frem til den sport, som passer bedst til dit barn.